Historien om Profeten Ayub (må Allahs fred være over ham)
Er en historie som ikke blot skal tjene læserens fryd, men derimod skal den påminde en om prøvelser, svære tider, samt hvordan de skal takles.
Allah den Almægtige roste Ayub i den beærede Koran: Sandelig! Vi fandt ham tålmodig. Hvilken fremragende slave! Sandelig, han vendte sig altid i anger til os. (Kapitel 38:44)
Ayub angrede og takkede Allah konstant. Han var meget kendt for sin tålmodighed og standhaftighed.
Nogle blandt englene diskuterede om de menneskelige skabninger, om deres ydmyghed, taknemmelighed og nogle som var arrogante. En af englene sagde: Det bedste væsen på jorden i dag, er Ayub, en mand af ædel karakter, der viser stor tålmodighed og altid husker hans Herre (Allah). Han er et fremragende forbillede for de troende. Og hans Herre har velsignet ham med en lang levetid og masser af ansatte. Desuden har han fået masser af rigdom, som han bruger til at klæde og brødføde de fattige og løskøbe slaverne. Alle mennesker i Ayubs tid, beundrede hans noble egenskaber og venlighed.
Iblis (Satan) overhørte englenes snak om Ayub, og han blev temmelig irriteret. Han planlagde at friste Ayub med korruption og polyteisme. Han forsøgte at aflede Ayub fra hans bønner ved at hviske i hans øre, men Ayub var en sand troende og ville ikke lade onde tanker friste ham. Dette forstyrrede Iblis endnu mere, hvorved han begyndte at hade Ayub voldsomt.
Iblis klagede til Allah om Ayub. Han sagde, at selv om han var kontinuerligt ærefuld overfor Allah, så var det ikke af oprigtighed, men derimod fordi at hans rigdom ikke skulle tages fra ham. Alt var af grådighed. Han sagde: Hvis du fjerner hans rigdom, så vil du derefter finde, at hans tunge ikke længere vil nævne Dit navn og hans bøn vil stoppe.
Allah fortalte Iblis at Ayub var en af hans mest oprigtige slaver. Hans tilbedelse var ikke et resultat af grådighed eller interesser, men alene pga. hans rene hjerte.
Iblis ønskede at få muligheden for at fjerne Ayubs goder i livet. Og for at påvise at Iblis tager fejl, så tillod Allah iblis dette. Det eneste som iblis ikke fik lov til at påvirke var, Ayubs hjerte og forstand.
Iblis var tilfreds med dette. Han indsamlede hans hjælpere og satte dem til at ødelægge Ayubs kvæg, ansatte og bedrifter, indtil han stod tilbage med ingen ejendele og rigdom. Iblis gnidede sine hænder i skadefryd, og efter fjernelsen af Ayubs ejendom skyndte han sig frem til Ayub, forklædt som en gammel mand. Han sagde til ham: Alt din formue er tabt! Nogle mennesker siger, at det er fordi du gav for megen velgørenhed og at du spilder din tid med bøn til Allah. Andre siger, at Allah har bragt dette for dig. Hvis Allah havde kapaciteten til at forebygge skader, ville han have beskyttet din formue.
Ayub som tog imod prøven med en kys hånd svarede: Hvad Allah har taget væk fra mig tilhører Ham. Jeg administrerede den kun for en stund. Han giver til hvem Han vil og tilbageholder fra hvem Han vil. Efter disse ord, lavede Ayub sujud (bukkede) for sin Herre i taknemmelighed.
Når Iblis så det, blev han meget frustreret, og igen henvendte han sig til Allah sigende: Jeg har taget alle Ayubs ejendele, men han er stadig taknemmelig over for Dig. Men han skjuler sin skuffelse, og han tilbeder Dig alene pga. du har velsignet ham med en masse børn. Den virkelige prøve er hans børn. Du vil se, hvis de tages fra ham, så vil Ayub vende sig fra Dig.
Allah gav Iblis muligheden for at tage Ayubs børn, men advarede ham samtidig om, at det ikke ville fjerne Ayub fra hans overbevisning på sin Herre, eller ændre på hans tålmodighed.
Iblis hentede igen hans hjælpere og satte dem i gang med hans onde hensigter og gerninger. Han rystede springvandet tæt på Ayubs hus, hvor hans børn legede og pludselig styrtede huset ned og dræbte alle hans børn på en gang. Så gik han til Ayub forklædt som en mand, der var kommet for kondolere. I en beroligende tone sagde han til Ayub: Under hvilke omstændigheder døde dine børn, det er bare så trist. Din Herre belønner dig ikke ordentligt for alle dine bønner. Efter disse sataniske ord, ventede Iblis ivrigt på at Ayub ville afvise og forkaste Allah den ophøjede.
Men igen skuffede Ayub ham ved at svare: Allah giver og nogle gange tager han. Han er til tider glad og til tider utilfreds med vores gerninger. Om noget i verden er gavnlig eller skadelig for mig, vil absolut ikke forhindre min taknemmelighed til min Skaber. Derefter lavede Ayub sujud igen (bukkede) for sin Herre. Iblis blev meget irriteret på dette tidspunkt.
Iblis spurgte Allah, atter en gang: O min Herre, Ayubs rigdom er borte, hans børn er døde, men han har stadig et godt helbred, og så længe han har et godt helbred, så vil han fortsætte med at tilbede Dig, i håb om at genvinde sin rigdom og igen få børn. Giv mig myndigheden og magten over hans krop, så jeg kan svække den. Han vil helt sikkert derefter vende sig fra dig og blive en blandt de ulydige.
Allah ønskede at give Iblis en lektie og accepterede Iblis tredje anmodning, men på bais af en betingelse: Jeg giver dig myndighed over hans krop, men ikke over hans sjæl, hans intellekt eller hjerte, for der findes hans viden om mig og min deen."
Bevæbnet med magten over Ayubs krop, begyndte Iblis at hævne sig på Ayub, ved at fylde hans krop med sygdomme. Han blev så syg, at man kunne se hans knogler (selv insekter spiste af hans sår), og han havde enorme svære smerter.
Men prøverne og lidelserne gjorde Ayub endnu stærkere i sin overbevisning. Tålmodigt bar han alle prøverne uden at beklage sig. Allah's retfærdige tjener fortvivlede aldrig og forblev håbefuld overfor Allah's nåde. Selv hans nære slægtninge og venner forlod ham.
Kun hans venlige og kærlige hustru blev boende med ham. Hun tog sig af ham og passede på ham. Hun var hans sjælevarmer gennem de mange års lidelser og sygdom.
Iblis blev atter desperat. Han hørte om Ayubs kone og derfor gik Iblis til Ayubs hustru denne gang, i form af en gammel mand. Han spurgte: Hvor er din mand? spurgte han hende.
Hun pegede på en næsten livløs mand, som lå i sin seng og sagde: Der er han, mellem liv og død.
Iblis mindede hende om de dage, hvor hendes mand havde et godt helbred, rigdom og børn. De smertefulde hukommelser overvandt hende, og hun brød ud i gråd. Hun gik derefter hen til Ayub og sagde: Hvor længe vil du bære denne tortur fra vor Herre? Skal vi forblive uden velstand, børn eller venner for evigt? Hvorfor beder du ikke Allah om at fjerne alle disse lidelse?
Ayub sukkede, og i en blød stemme svarede han: Iblis (satan) har hvisket til dig og gjort dig utilfreds. Fortæl mig, hvor lang tid havde jeg et godt helbred, børn og rigdom?
Hun svarede: 80 år
Så svarede Ayub: Hvor længe har jeg lidt sådan her?
Hun svarede: 7 år
Ayub sagde derefter til hende:I så fald, så skammer jeg mig over at påkalde min Herre, for at fjerne mine problemer. For jeg har ikke lidt længere, end de mange år jeg fik med godt helbred og masser rigdom og børn. Det synes at din tro har svækket dig og du er utilfreds med skæbnen fastlagt af Allah. Hvis jeg nogensinde genvinder mit helbred, Wallahi (så sværger jeg), at jeg vil straffe dig med hundrede piske slag! Fra denne dag, vil jeg ikke længere spise eller drikke noget fra din hånd. Lad mig være i fred, og lad min Herre gøre mod mig, som han vil.
Grædende bitter og med et tungt hjerte, havde hun intet andet valg end at forlade ham.
Sandelig! Nød havde grebet mig, og du er den mest nådige af alle dem, der viser nåde. Herefter fjernede Allah den ophøjede nøden fra Ayub, og vi gav ham hans familie (som han havde tabt) tilbage, og det var/er en påmindelse til alle, de tilbedende og tålmodige.
Allah gav Ayub næsten øjeblikkeligt hans gode helbred tilbage. Han blev også genforenet med sin kone.
Ayub havde svoret at straffe sin kone, hvis han nogensinde genvandt sit helbred, men han havde ikke noget ønske om at såre hende. Han samlede derfor nogle tynde pinde og gav hende et lille puf med 100 af dem på en gang.
Mange lektioner er sandelig at finde i den beærede Koran og dette er sandelig en af dem. Det er vigtigt at mennesker perspektiverer og spejler sig i disse eksempler og lærer om de korrekte standpunkter i de svære øjeblikke.
Må Allah den ophøjede hjælpe os når vi står overfor de uundgåelige prøvelser! Amin